Betingelser

Formidlings- og betalingsbetingelser

Nova Travel fungerer som formidler af rejseydelser, hvor Snowtravel Denmark ApS er den tekniske og ansvarlige rejsearrangør.

1. Parterne

Nova Travel er registreret under Entea, CVR-nr. 44347482, Æbleparken 5, 8382 Hinnerup. Kontakt: 93 10 60 43 og info@novatravel.dk.

Snowtravel Denmark ApS, Poppel Allé 14, 3500 Værløse / Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, CVR 41457589, er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden, reg.nr. 3292.

Kontaktpersoner: Peter Kærby (Snowtravel) og Samuel Sommer (Nova Travel).

2. Formidlingsgebyr og depositum

Ved booking betales et depositum på 1.000 kr. Beløbet dækker Nova Travels administrative opstart, rådgivning og formidling og fratrækkes rejsens samlede pris.

3. Fortrydelsesret

Der ydes ingen 14-dages fortrydelsesret på køb eller formidling af pakkerejser og indkvarteringsydelser, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 og 12.

4. Afbestilling og øvrige rejsevilkår

Alle øvrige betalingsbetingelser, afbestillingsregler og reklamationsvilkår for selve rejsen følger Snowtravel Denmark ApS’ gældende rejsebetingelser.

5. Gruppestørrelse og gennemførelse

Hver afgang har maksimalt 25 deltagere. Når de 25 pladser er solgt, lukkes salget, og man kan skrive sig på ventelisten, som vi kontakter ved afbud. Minimum for gennemførelse fremgår af den enkelte rejseside. Opnås minimumsantallet ikke, kontakter vi dig med alternativer.

6. Betaling

Betaling af depositum sker med betalingskort, MobilePay, Apple Pay eller Klarna via vores betalingsleverandør. Du modtager en kvittering på mail umiddelbart efter betalingen samt en bekræftelse fra Nova Travel med praktisk information.

7. Persondata

Vi behandler dine oplysninger efter vores privatlivspolitik. Nødvendige oplysninger deles med Snowtravel Denmark ApS som teknisk arrangør.

Betingelserne er senest opdateret den 11. november 2026.

Billedkreditering

Betalingslogoer for Visa, Mastercard, Apple Pay og Klarna: datatrans/payment-logos, CC BY-SA 4.0. MobilePays logo er det officielle logo fra Vipps MobilePay.